Bodil Fogh og Knud Emil Pind's hjemmeside.
Uddrag af familien Jespersens Slægtsbog

Bodil Fogh 30. januar 2002.   

 

Forslægten.

Da Familien Jespersens ældste kendte Slægtled, ligesom selve Slægtsnavnet, stammer fra Sneftrup i Ørre Sogn, og da Familien har boet der i henved 100 Aar, er det rimeligt at betragte Sneftrup som Familiens ældste Slægtsgaard, selv om det nu er næsten et Aarhundrede siden, at den sidste af Slægten boede og døde paa Gaarden.
Sneftrup var oprindelig een Gaard. I 1688 ejedes den af Amtsskriver Rasmus Andersen til Søgaard (Holmsland) og beboedes af 3 Fæstebønder, nemlig Erik Madsen, Chr. Madsen og Simon Pedersen. Disse Mænd har formodentlig dyrket Jorden i Fællesskab og haft Bygningerne delt imellem sig, som almindeligt var i de Tider. Senere var der andre Ejere; men vistnok i Størstedelen af 1700erne laa Gaarden under Møltrup og tilhørte Familien de Linde. Gaarden var paa den Tid delt i 2 Halvgaarde, som senere kom til at hedde Øster og Vester Sneftrup. Jordfællesskabet er sikkert blevet fortsat til henimod Slutningen al 1700erne. Da er Jorden her, ligesom de fleste andre Steder blev udskiftet, og Gaardene flyttet fra hinanden. De skal i Fællesskabstiden have ligget der, hvor Vester Sneftrup nu ligger, og det er altsaa Øster. Sneftrup, der er flyttet, ca. ½ km, hen til sin nuværende Plads.
I Ø.Sneftrup døde i 1739 Fæsteren Mads Nielsen, der efterfulgtes af Chr. Madsen, der formodentlig har været hans Søn. Han døde d. 30/1 1748. Aaret efter blev Datteren gift med Jens Sørensen fra Linaa. De er næppe kommet til at bo i Sneftrup. Her nævnes i 1748 Enken Sidsel, der nok har fortsat Fæstet en 6-7 Aar endnu, indtil hun afløstes af Jesper Christensen, fra hvem altsaa Jespersenslægten nedstammer. Han og hans Døtre og Svigersønner boede altsaa paa Gaarden i over 90 Aar, og disse 3 Led af Slægten skal her omtales under Betegnelsen "Forslægten". Vi lader derefter den egentlige Stamtavle begynde med Jesper Dynesen, At føre de andre gamle Slægtsnavne ned til Nutiden vilde gøre Bogen altfor stor.

1. Jesper Christensen og Dorthe Wistisdatter.

Jesper Christensen stammer fra Taarup i Sunds. Han kaldes i Ørre Kirkeby altid Jesper Sneftrup, undtagen i 1757, da Datteren Karen er i Kirke. Da kaldes han Jesper Thaarup. Sunds Kirkebog mangler fra 1710 til 1768, og da han rimeligvis baade er født og gift i Sunds, vil Dato og Aarstal for disse Begivenheder ikke kunne fremskaffes. I Herningsholms Skifteprotokol finder vi 28/1 1750, at Birkefoged Stausholm tillige med 2 uvildige Mænd, nemlig Jesper Christensen og Laurids Jensen Kjærgaard, begge af Thaarup By, er mødt for at gøre Skifte efter Niels Sørensens Kone i Thaarup. Jesper Christensen har da boet i Thaarup og er blevet der nogIe Aar endnu, da han først nævnes i Ørre Kirkebog 1757, og hans ældste Børn er ogsaa født der. Hustruen, Dorthe, døde i Sneftrup 19/4 1773. Sønnen Wisti maa være opkaldt efter Morfaderen. I 1757 var Karen Wistisdatter fra Skærbæk (Aulum) Gudmoder for den lille Karen; hun er sikkert Barnets Moster. (Der har ikke kunnet findes noget i Aulum Kirkebog for, at de 2 Wistisdøtre skulde stamme fra Skærbæk, hvor der har været en Wisti helt ned i den nyere Tid; men Karen kan jo være gift til Skærbæk. Jesper og Dorthe havde 10 Børn, som omtales nedenfor. Jesper Christensen blev imidlertid 1. Maj 1778 trolovet og 16. September samme Aar gift med Enke Maren Poulsdatter af Røjen. Men Jespers 2det Ægteskab varede knap et Aar; den 3. September 1779 blev han begravet i sit 54. Aar, (han var altsaa født ca. 1725). Maren har svær Fart paa med at blive gift 3die Gang; hun blev nemlig efter forudgaaende Trolovelse gift allerede 12. November 1779 med Ungkarl Lars Larsen af Røjen. Jespers og Dorthes Børn nævnes her (1-10)

1. Kirsten, f. ca. 1748 (se nedenfor!)..
2. Karen (I), f. 1751, gift 27/10 1785 med Lars Jensen, Skree, som døde 1816 (68 Aar), Karen døde 28/5 1830 (79Aar). Karen (Skree) blev Stammoder til den nuværende Skree-Slægt, der fremdeles bor i Skree i Sinding.
3. Christen Jespersen, f. 1754; han nævnes i 1787 som værende hjemme i Gaarden, var da Nationalsoldat og ugift. Den 26/4 1799 blev han "efter forudgaaende Jaord" gift med Enken Anne Pedersdatter i Kvalsholm.
4. Karen (II), døbt 2. S. e. Hellig 3 K. 1757, gift 27/10 1785
med Lars Christensen, Romvig. Den Dag var der altsaa Dobbeltbryllup i Ø. Sneftrup, Brudene var Søstre og hed begge Karen, Brudgommene havde begge Lars til Fornavn. Det var næsten til at gaa vild i. (Slægten bor endnu I Romvig.)
5. Mette Katrine, f. 1761, begravet 1. S. e. Helligtrekonger
1779, 19 Aar, ugift. '(I Sunds.)
6. Wisti Jespersen, f. 2/6 1762, konfirmeret 1781. Han tjente 1808 som Kusk hos Byfogeden i Aabenraa
7. Jens Jespersen, f. 30/3 1765, var Fadder i Sneftrup ved Ane Dynesdatters Daab 1808, boede 1814 i Pindhus i Sunds, ugft.
8. Birgitte, f. 22/6 1768, gift 1. Gang med Chr. Nielsen i Kragsnap, 2. Gang med Chr. Harreskov; havde en Søn, som hed Jesper Kragsnap.
9. Bodil Marie, f. 84 1771, gift 20/9 1799 med Dynes Christensen, Sneftrup, (se nedenfor!).
10. Dorthe, f. 19/4 1773, død efter Fødselen.

2. Chr. Nielsen og Kirsten Jespersdatter.

Chr. Nielsen af Over Simmelkjær og Kirsten Jespersdatter af Sneftrup blev trolovede 1/8 og viede 17/10 1777. Han var født Ca. 1745 og altsaa lidt ældre end Konen. De havde Gaarden i Fæste i 25 Aar og var de sidste Fæstebønder i Sneftrup. Efter at Svogeren havde købt Gaardcn, levede de som Aftægtsfolk i Sneftrup til deres Død. De var barnløse. Kirsten Jespcrsdatter døde 5/11 1808, og Chr. Nielsen døde d. 24/ 101812.

3. Dynes Christensen og Bodil Jespersdatter.

Dynes Christensen var Søn af Chr. Romvig i Gjellerup. Dynes blev døbt 23 S. e. Trin. 1771. Blandt Fadderne var Dynes Bitschau (Bitzhoved), som nok har været Barnets Morfader. En ældre Søn af Chr. Romvig døde i Ørrekrog 1766. 1801 var Dynes optaget i Lægdsrullen. (Han var 63 3/4 Tomme høj.) Den 20/9 1799 blev han gift med Bodil Marie Jespersdatter af Sneftrup. Den 19/2 1802 fik han Skøde paa Gaarden og blev saaledes den første Selvejer i Sneftrup. Det hedder i Skødet, som er udstedt af Oberstløjtnant Chr. de Linde, Møltrup, bl. a., at denne skøder og afhænder for sig og sine Arvinger til velagte Dynes Christensen og Arvinger den ham tilhørende Halvgaard, kaldet Sneftrup, af Hartkorn 3 Td. 6 Skpr. i Fdk., med Bygninger, Besætning, Inventar og Jorder, bestaaende af Ager, Eng, Hede og Mose. Gaarden har hidtil været bortforpagtet til Chr. Nielsen, men skal nu tilhøre Dynes Christensen "uden al Reservation". Købesummen er 499 Rd., hvorfor Køberen samtidig udsteder Panteobligation til de Linde.
Bodil Jespersdatter er ved Moderens Død kun 2 Aar gammel. Hendes ældste Søster, Kirsten, som dengang var 23 Aar, har nok været som en Moder for hende og de andre yngre Søskende. Bodil og Kirsten har gaaet sammen i Fødegaarden lige til Kirstens Død i 1808. Dynes Christensen blev ikke gammel. Han døde 18/8 1815 "af en stærk tærende Svaghed", 42 Aar gammel. Bodil har sikkert været en viljefast og dygtig Kvinde. I en Tid, da mange gik fra Gaard og Hjem, klarede hun sig gennem de forskellige Kriser og sad for Gaarden i 27 Aar, før hun vilde afstaa den til Sønnen, Jesper Dynesen, der da længst var gift og 38 Aar gammel. Hun forsømte heller ikke at sikre sig en anstændig Aftægtskontrakt. Jesper maatte forpligte sig til at opføre et nyt 4 Fags Hus med Stue, Kammer, Køkken og Skorsten til Beboelse for Moderen. Aarlig skal der leveres hende 2 Td. Rug, 1 Td. Byg, ½ Td. Boghvede, 1 Td. gode Kartofler, 10 Potter Brændevin, 1 Lispund tør Skadefisk, 4 Pd. Smør, 2 af de bedste Faar til Slagtning, 2 Faar i Foder og Græs tillige med deres Yngel, ½ Lpd. tør Flæsk, 30 Læs Hedetørv m. m. Hun har ogsaa haft det saadan, at hun kunde beværte et fremmed Menneske, om et saadant skulde komme i Besøg. Hun skal ogsaa have Lov til dagligt at malke den bedste Ko, og der skal holdes en Pige til hendes Opvartning. Der skal ydes hende Befordring til og fra Kirke. Af Gaardens Inventar anvises til hendes Brug: 1 Jerngryde, 6 Sætter, 1 rødt Fad, 1 Spinderok, 1 Stol, 1 Par Karter, 1 Messing-lysestage, 1 Kaffekværn, 1 Strippe, 1 ølanker m. m. Natur ligvis skal Jesper også bekoste hendes Jordefærd, som dog kun anslaas til 10 Rdlr.
Bodil Marie boede saaledes som Aftægtskone til sin Død. Hun døde 19/12 1848, 77 Aar gammel. Hvad har hun ikke oplevet i sit lange Liv: Udstykningen af Jorden og Udflytningen af Gaardene, Stavnsbaandets Løsning og Overgangen til Selveje. Hun har oplevet Statsbankerotten, Napoleons krigene, Landbrugskrisen og Begyndelsen al den første slesvigske Krig. Hvad hun har oplevet med sin Slægt, af Sorg og Glæde, vil ogsaa det følgende give nogle Vink om.

Dynes Christensen og Bodil Marie havde følgende 4 Børn

1. Christen Dynesen, født og død 1800.
2. Dortea Kristine Dynesdatter, født 18/7 1802, gift 1. Gang med Moust Jensen af Sejlsighus, fra hvem hun blev skilt. Gift 2.Gang med Ungkarl Niels Jensen af Brødjord i Sinding. 4 Børn (a-d):
a. Jens Sneftrup Jespersen, f. 28/8 1829. Fra ham nedstammer en talrig Slægt.
b. Kirsten, f. 25/12 1833.
c. Dynes Sneftrup Nielsen, f. 20/11 1836. Boede i Lonnebjerg. Talrige efterkommere. -os!
d. Jens Nielsen (Højland), f. 9/9 1839. Fra ham nedstammer Højlandslægten.
3. Jesper Dynesen, født 11/11 1804. Med ham begynder Stamtavle, (ej vores)
4. Ane Dynesdatter, f. 21/12 1808. Blev gift med Morten Jensen, som var Lærer, senere Møller. De boede en Tid i Nygaard i Ørre, senere i Skærbæk Mølle i Aulurn. De havde 4 Døtre. Ane blev gift med Chr. Grønbæk i Aulum (død 28/10 1919). Hun blev derved Moder til Folketingsmand Morten Grønbæk; Kirstine blev gift med Chr. Vestergaard, Varhede; Bodil døde ugift, og Kirsten blev Plejedatter i Øster Sneftrup og senere gift med Chr. Hauge i Bording. (Se Haugeslægten.)

Folketællingerne i 1787 og 1801 giver ligesom et Kig ind I Gaardene hen mod Slutningen af Fæstetiden. Den første er nok udført af Præsten Niels Kjærulff, medens det formodentlig i 1801 er Degnen Peder Isen, der har gaaet omkring og optegnet Sognets Beboere. (Aldersopgivelserne paa Folketællingslisterne er tit unøjagtige.)
Øster Sneftrup 1787: Chr. Nielsen, Husbonde, 43 Aar, Kirsten Jespersdatter, Madmoder, 39 Aar, begge i 1. Ægteskab, Chr. Jespersen, Konens Broder, 33 Aar, ugift, Nationalsoldat, Bertha (Birgitte) J., hendes Søster, 19 Aar, ugift, Bodil J., 15 Aar, hendes Søster, ugift. - Morten Jensen, 10 Aar, Hyrdedreng.
Øster Sneftrup 1801: Chr. Nielsen, Husbonde, 52 Aar, Kirsten Jespersdatter, hans Kone, 52 Aar, Dynes Christensen, 25 Aar, Nationalsoldat, og Bodil Jespersdatter, 29 Aar, hans Kone, Tjenestefolk. Kristen Sørensen, 12 Aar, og Else Madsdatter, 20 Aar, Tjenestefolk.

Man faar tit Indtrykket af, at Familierne i de 2 Halvgaarde næsten har gaaet sammen som een Familie, og at Forholdet ogsaa efter Udflytningen har været det bedste. Slægten i V. Sneftrup skal derfor kort omtales.
Omtrent samtidig med Jesper Christensen boede her Niels Jensen. Da hans Kone var død i 1789, kom Fogeden Søren Grønbæk fra Moltrup og gjorde Skifte efter hende. Niels Jensen, der blev gift 2. Gang, døde 1807, 83 Aar gammel og Sønnen Peder Nielsen, der blev gift med Lisbeth Andersdatter fra Kragelund, overlevede ham kun til 1810. Derefter havde Sønnen Niels Pedersen Gaarden i 3. Generation. Han synes at være død lidt efter 1840. I 1845 lever den 86aarige Lisbeth der som Aftægtskone. Senere har her bl.a. boet Peder Christensen Sneftrup og Jens Sørensen fra Thorning. Derefter mange Ejere, (nu Alfred Jensen).


Sneftrup hører vistnok til de gamle Oldtidsbebyggelser. Her fører Røjen Bæk (Talund Aa) Vandet til Storaaen, og her har der i fjerne Tider været Livsbetingelser for Menneskene og deres Kvæg. I den Tid Sneftrup var een Gaard, har der hørt mange Hundrede Td. Land til den. Endnu i den første Del af forrige Aarhundrede har der vistnok ikke været andre Bebyggelser end de 2 Gaarde. Til Øster Sneftrup hørte der 800 Td. Land, og paa den Jord findes der nu 17 Ejendomme, mestendels Gaarde. Det er gaaet Sneftrup som saa mange andre Gaarde i Hammerum Herred :Opdyrkningen og Udviklingen har gjort den til et helt Sognedistrikt. Endnu kan nævnes, at i 1834 opholdt "Skolelærer Niels Christensen sig i Vester Sneftrup (19 Aar gl.); han var I mange Aar Omgangslærer i Ørre og andre Steder. Samme Aar opgives i Folketællingen den 63aarige Enke Bodil Jespersdatter, som ejer af Gaarden, og hendes Søn, Jesper Dynesen, som Bestyrer. Han er gift, Konen er 25 Aar og Jesper er 30 Aar. I Folketællingen for 1840 kaldes han for Enkemand.

Uddrag af slægtstavle over familien Jespersen fra Ø.Sneftrup i Ørre Sogn samlet og udgivet af slægten ved Johan C. Sulkjær i 1947.
 

 

 

Retur til forsiden

 

Dette Websted blev sidst opdateret 26. marts 2010