Bodil Fogh og Knud Emil Pind's hjemmeside.

Store Trelleborgs gårdhistorie.

 



De to nabogårde Store Trelleborg og Lille Trelleborg blev bygget i 1781 på marken tæt ved Trelleborg volde. Før den tid lå alle gårde og huse i Hejninge samlede omkring kirken og gadekæret inde i Hejninge by. Den gård, som blev til Store Trelleborg, havde nr. 11 i matriklen fra 1682, og den fik nr. 17 efter den nu gældende matrikel fra 1807. I 1566 blev der i anledning af Syvårskrigen opkrævet en kvægskat, og i registret over Korsør len er opført navnene på fæsterne af gårdene i Hejninge. Her kan ses, at fæsteren hed Jørgen Hansen på den gård, som først i 1869 kom til at hedde Store Trelleborg. I lensregnskaberne kan man finde navnene på fæsterne fra 1609, så fra dette år kan der opstilles en komplet liste over fæsterne på hver enkelt gård i Hejninge. Lensregnskaberne fra Antvorskov er affotograferede og findes i Rigsarkivet på rullefilm nr. 18.001 og følgende numre. Hejninge kirkebog begynder i 1648, så det er først efter den tid, at man kan finde oplysninger om fødsel, vielse og død for en person. I matriklen fra 1682 hedder fæsteren Christen Lauridsen. Han kan være søn af Laurits Pedersen i gård nr. 9, den senere Lærkenborg. Christen Lauridsens kone døde i 1713 og få dage senere fik han sin søn Hans Christensen trolovet med Maren Jensdatter. Hun var døbt i Hejninge Kirke 9. søndag efter Trinitatis 1688 som datter af Jens Lauridsen i gård nr. 2, den senere Ormsager.

Christen Lauridsen døde og blev begravet 3. december 1715. Han havde haft stolestade nr. 2 i kirken, så han må have haften vis position i landsbyen. Maren Jensdatter var 24 år gammel, da hun i 1713 flyttede ind som kone på gården. I 1735 døde  hendes mand, men samme år blev hun trolovet med sin mand nr. 2, Anders Madsen. Han døde mindre end et halvt år senere og blev begravet 7. maj 1736. Godt en måned derefter blev hun trolovet med sin 3. og sidste mand. Jens Pedersen.Hun var da 47 år gammel, og hendes nye mand var 48. Han var døbt 3. søndag i Advent 1687 og var søn af gårdfæster og smed Peder Christensen fra gård nr. 8, den senere Åagergård. Maren Jensdatter fik næsten 40 års ægteskab med sin 3. mand, inden de døde i 1775, og hun havde da været kone på gården i 62 år. Gården gik så ud af familien, idet de kort før deres død lod fæstet overgå til karlen på gården, Jørgen Thomasen. Hans fæstekontrakt er dateret 1. dec. 1775, og både Jens Pedersen og Maren Jensdatter døde få dage efter og blev begge begravet den 11 dec. 1775. De strenge aftægtsforpligtelser i fæstekontrakten slap Jørgen Thomasen således nemt over.Men han fik mange besværligheder, som dog førte til senere fremgang. 
Hejninge var i 1774 blevet lagt ind under den nyoprettede Valdbygård, og fæsterne var blevet hoveripligtige. Han havde betalt 80 rigsdaler i indfæstning, et beløb han kunne have købt 5 køer eller 40 tønder korn for. Hejninges store brand i 1781 gav en masse ekstra arbejde med opbygning af en ny gård og gravning af grøfter til indhegning af hans mark. De første år blev de to Trelleborggårde drevet sammen, men efter 10 års forløb delte de jorden imellem sig, ligesom man gjorde på de andre dobbeltgårde i Hejninge. Herefter blev det tydeligt, at den dygtige og flittige gårdfæster fik større fremgang end den med de ringere evner. Mens gårdene lå samlede inde i Hejninge by og blev drevet i fællesskab, var udbyttet mere ens. Godsejeren på Valdbygården skulle betale materialerne til de nye gårde, for en brandforsikring fik man først i 1806. Dog fik han bygningshjælp fra staten til udskiftningen og udflytningen. Det ser ud til, at fæsterne selv kunne bestemme lidt angående indretning og opbygning af de nye gårde, for på Store Trelleborg lagde man stuehuset i sydsiden af gårdspladsen, mens man på Lille Trelleborg lagde stuehuset mod nord, som det var mest almindeligt dengang. Det blev dog flyttet til østsiden i 1839.
Jørgen Thomsen var ifølge Set. Peders kirkebog født den 20. september i Hejninge, og han blev i 1776 gift med Margrethe Pedersdatter. Den 24. nov. 1820 blev deres søn Jens Jørgensen gift og overtog gården fra 1821. Hans kone hed Lene Nielsdatter og var datter af Niels Nielsen og Kirsten Nielsdatter på Tværgård i Næsby. Jens Jørgensens mor døde i 1824 og hans far i 1827. Hans kone døde i 1829, 33 år gammel. De havde været gift i 9 år.
Efter 2 måneder som enkemand giftede han sig igen med Ane Marie Rasmusdatter fra Roskilde. Hun var født i 1809 og var knapt 20 år gammel, da hun kom ind som kone på gården. De fik kun halvandet år sammen, for Jens Jørgensen døde i 1831, kort før han ville være blevet 40 år gammel.
Der blev hurtigt skaffet en ny mand til Ane Marie. Samme år blev hun gift med Jørgen Jensen fra Vinde Helsinge, født 1804 og altså 27år gammel. Han var en forsigtig mand, og inden brylluppet den 12. okt. 1831 fik han attest fra forvalter Lind på Valdbygården, at boet var taget under lovlig behandling, og attest fra distriktsjordemoder Hemmingsen, at enken ej var frugtsommelig efter forrige mand. Det var hun heller ikke, men efter 10 måneders ægteskab fik de en søn. Når man så følger dem i kirkebogen, ser man, at den 26. nov. 1833 døde deres lille søn 15 måneder gammel. Den 12. december samme år fødte hun en datter, og 3 dage efter døde hendes mand efter 2 års ægteskab. Det var 3 temmelig dramatiske begivenheder inden for 3 uger. Men hendes lille pige gik det godt med, og en ny mand blev snart fundet til Ane Marie, Christen Madsen fra Høng. Han var 32 år gammel, og hun var 24, da hun den 12. juli 1834 blev gift for 3. gang. Christen Madsen blev stedfar til hendes lille pige, der hed Jørgengine Jensine Marie Jørgensen, og efter 9 måneders ægteskab fik de deres første fællesbarn Jørgen Christensen. I Valdbygårdens jordebog 1841 kan man læse om de betingelser Christen Madsen måtte gå ind på. Hoveri var der ikke mere noget af, men i stedet skulle han betale 60 rigsdaler årligt. Husmændene i Hejninge gik dog stadig på hoveri, og det ville de hellere end betale husleje. I landgilde skulle Christen Madsen årligt betale 2 tdr. hvede, 4 tdr. rug, 4 tdr. byg og 4 tdr. havre. Til vedligeholdelse af de to træbroer over Tude Å ved Broholm skulle han betale 1 rigsdaler, og i
tiendekorn til kirken 6% tønder korn.

Han havde betalt 200 rdlr. i indfæstning i 1834. Det svarede til værdien af 6 stude eller 50 tdr. hvede. Der var 60 fag huse til gården og knapt 65 tønder land.
I 1853 fik de lejlighed til at købe deres fæstegård fri fra Valdbygården, og Christen Madsen blev således den første selvejer på Store Trelleborg.
Allerede omkring år 1800 var der blevet solgt 8 gårde til selveje i Hejninge. Det var
matrikelnumrene 3-10, mens de øvrige gårde, matrikelnumrene 11-18, forblev fæstegårde indtil årene 1852-72.
I 1856 åbnede jernbanen Roskilde-Korsør med en imponerende jernbanebro over Vårby Å ved Hejninge sogns sydgrænse. På indvielsesdagen stoppede toget, så kong Frederik 7. og grevinde Danner kunne stå ud og beundre udsigten.
Berlingske Tidende beskrev begivenheden således: "Da Broen over Vaarby Aa er et af, om ikke det
interessanteste Bygningsarbejde paa Linien (den bestaar af 5 Buer af 45 Fods Spænding og 54 Fods Høide) standsede Toget her, og det behagede da Hs. Majestæt med Følge at stige ned ad den høie Banedæmning og fra neden af, at tage dette interessante Værk i Øjesyn."

	

Den nybyggede jernbanebro over  Vaarby Aa. 

Da Christen Madsen døde i 1858, 57 år gammel, blev gården overtaget af deres søn Jørgen Christensen. I hans tid skete
der store ting. I 1859 blev Lille Trelleborg købt til selveje fra Valdbygården, og køberen Peder Jacobsen solgte straks 30
tønder land videre til Jørgen Christensen.
 Det var altså først fra 1859, at de hidtidige Trelleborg-gårde nr. 1 og 2 blev til Store og Lille Trelleborg.

Igennem 10 år ombyggede Jørgen Christensen hele gården, først udlængerne og til sidst i 1871 et imponerende stuehus med høj kampestenskælder, kamtakkede gavle og frontispice mod syd. Fra ca. 1873 til sin død i 1891 var Jørgen Christensen også sognefoged. Hans mor, Ane Marie Rasmusdatter, døde også i 1891, 81 år gammel. Enken Maren Kirstine Hansen drev selv gården videre, indtil hun i 1902 solgte den til forvalter Laurits Christiansen med 98 tønder land for 66.000 kr.
Han
solgte den i 1910 til ejendomshandler Laust Laursen fra Vollerup, der i 1912 solgte den for 94.000 kr. til Chr. Christensen. Laursen måtte imidlertid overtage gården igen, og han solgte den så i 1913 til driftsbestyrer ved Korsør Margarinefabrik H.C.Hansen for 98.000 kr.
Med i handlen fulgte 1/3 af et nybygget polakhus, der i fællesskab med Apotekergården og Dagshøj var bygget på Store Trelleborgs jord. En roebane var også blevet ført hen over marken. Roebanen blev nedlagt og fjernet igen efter 1959.
H.C.Hansen solgte gården til L.Frederiksen, der i 1917 solgte den til Ove Martens for 175.000 kr. Frederiksen blev ejer af Lille Trelleborg i årene 1920-22.
Ove Martens solgte Store Trelleborg til proprietær Bluhme i 1928, og han solgte den efter et halvt års forløb til Ove Dinesen der også kun havde den et halvt år, før han købte Stenstrupgård på Jungshoved og solgte Store Trelleborg til Anders Jensen. Denne solgte den i 1946 til fru K.M.Kierulff, hvis familie i et par hundrede år havde haft tilknytning til egnen.
Rasmus Kierulff var sognepræst i Hejninge 1801-17, og proprietær og mølleejer J. C. Kierulff af Bjergby gades Mølle i Slagelse havde Ladagergård i Hejninge fra 1862-70.
Fru Kierulff solgte i 1961 Store Trelleborg til sin søn Erik Mayntz Kierulff, der havde haft gården i forpagtning siden 1950.
Han oprettede tyrestation for jerseykvæg på gården, og han blev direktør for Swiss-Combi, der solgte maskiner til frem-
stilling af grønpiller til kvæg.
Erik Mayntz Kierulff døde i 1980, og hans hustru Birthe Kierulff fortsatte driften af Store Trelleborg med bestyrer.
Senere blev både agerjorden og en kirsebærplantage bortforpagtet.
Fra 1988 og 15 år frem havde Kaj Madsen gården i forpagtning.  l 2003 solgte fru Kierulff Store Trelleborg til Anders Vedel
Madsen. Han beholdt jorden og solgte bygningerne med 1,7 ha til Jesper og Mette Krustrup.

 

Helge Christiansen,  Bildsøvej 29,  4200 Slagelse har skrevet beretningen i:

Lokalhistorier.  Slagelseegnen.   7. samling 1996.   2.oplag 2009.

 

Retur til forsiden

Dette Websted blev sidst opdateret 02. juni 2011