Enhver forbinder ordet Trelleborg og gården Store Trelleborg vikingetiden. Men gården har sin helt egen historie, der er lige så interessant som vikingeborgens, men 800 år yngre.

Den 21. april 1781 brændte omkring halvdelen af landsbyen Hejninge. l kirkebogen står: »Løverdagen den 21. april om aftenen tre kvarter til 9 (kvart over 8) begyndte denne store elendighed og bedrøvelse for mange ud i Hejninge af ildebrand, da 8 gårde blev lagt udi aske. Fæstehuse blev brændt 7 og af inderstehuse blev brændt 6. Fæstehuse var husmandssteder, mens inderstehuse var jordløse huse, der blev lejet ud.

Når det kunne gå så galt den gang var det fordi alle gårde og huse lå tæt sammen i Landsbyen.

Denne brand gav anledning til udskiftningen af gårdene i Hejninge.

Allerede om mandagen den 23. april skrev ejeren - oberst J.F. Castenschiold til Valbygården og Hørbygård til Rentekammeret og bad om at måtte låne kortet over Hejninge samt, at opnå økonomisk støtte til udflytningen af gårdene.

Ugen efter gav Rentekammeret landinspektør C. Ehlers ordre til snarest at tage til Hejninge. Den 12. maj fandt mødet om udskiftningen og udflytningen sted.

Den første opgave var udstykningen af den gård, der tilhørte præsteembedet, men det gav ingen større problemer. Derefter behandlede man oberst Castenschiolds forslag, l referatet fra mødet står: "Derefter producerede hr. oberst Castenschiold kortet over bemeldte Hejninge by og foreløbig foreviste den respektive kommission den plan, han ønskede at udføre, nemlig: at tvende gårde aldeles skulle udskiftes af fællesskabet og øvrige byen således inddeles to og to bliver sammenlignet, samt at ved hver gård især blev bygget et hus, hvor til blev lagt 3 skæpper land og altså, at der i følge denne plan af de tilbageværende gårde må blive at udflytte 3, af de øvrige 5 efter den forelagte plan kunne forblive i byen. Men anførte 3, såvel som de brændte 8 flyttes på byens udmarks jorder.

Landinspektør Ehlers støttede forslaget, idet han mente, at den eneste måde at få opdyrket den dårlige jord på, var at lade gårdmændene arbejde sammen to og to. Når der var gravet grøfter og jorden opdyrket, kunne hver gård få ophævet dette fællesskab.

Før udskiftningen havde hver gård i Hejninge omkring 125 jordlodder. Efter udskiftningen fik hver gård en fin blokudskiftet parcel.

Udskiftningen i Hejninge er interessant fordi den er så tidlig. Der var udsendt flere love om udskiftning, men den lov, som kom til at bære udskiftningen igennem blev udsendt 23. april 1781, altså samtidig med at oberst Castenschiold tog initiativet.

Når udskiftningen blev så vellykket, var det et sammentræf af to omstændigheder. For det første, at 8 gårde og nogle huse brændte og skulle bygges op igen.

Dernæst, at ejeren havde forståelse for værdien af udskiftningen og udflytningen.

Gårdene, der blev flyttet ud på marken, skulle ligge sammen to og to. Det ses stadig flere steder. Lettest er det at få øje på, når man besøger Trelleborg.

Lige syd for museet og parkeringspladsen ligger to gårde. Store Trelleborg og Lille Trelleborg, som et godt bevis på obersten idé.

Fordi ejeren af Valbygården oberst Castenschiold ikke skulle tage hensyn til andre end præsteembedets gård, kunne han gennemføre en udskiftning med tilhørende udflytning, som han kunne forestille sig, uden indvendinger fra andre, der ikke så på udskiftningens resultat, men alene på jordens værdi.

I 1781 skulle gårdmændene hver have haft et tilskud på 80 Rigsdalere til dækning af den tabte indtjening, mens udskiftningen stod på. Da gårdene kom til at ligge parvis, var det kun halv udskiftning, og derfor fik gårdmændene kun det halve…

Men i 1790 var man nået så langt, at man kunne meddele Rentekammeret, at nu var opdyrkningen så fremskredet, at hver fik sin jord, og det sidste fællesskab ophørte.

Så kom den resterende halvdel tilskuddet.

Valbygården besad fortsat gårdene i Hejninge, og der skulle gå endnu et halvt århundrede før de overgik til selveje.　

Proprietær Kierulff (Store Trelleborg) ønskede i mange år, at der måtte komme et museum på Trelleborg. Han foreslog også, at vikingeskibene fra Roskilde Fjord skulle hertil, men de endte som bekendt i vikingeskibshallen ved Roskilde Fjord.

Da tiden endelig blev moden for et museum, solgte enkefrue Birte Kierulff det areal, som man fra Nationalmuseets side ønskede at erhverve til museet, og torsdag den 15. juli 1995 åbnede museet på Trelleborg.

Retur til forsiden

Dette Websted blev sidst opdateret 26. marts 2010