Bodil Fogh og Knud Emil Pind's hjemmeside.

Vandmøllerne ved Århus Å.

Erik Menved tilskødede Aldrup Mølle

til Aarhus Domkapitel

Med Skødet fulgte, ”da den menneskelige Hukommelse er vaklende”, et Brev, der betegnedes som ”et levende Vidnesbyrd” om overdragelsen.

Vandmøller Har altid haft noget dragende over sig, De var for Industrialiseringens og Mekaniseringens Gennembrud i Midten af forrige Aarhundrede en Forløber for den menneskelige Formåen i Retning af at tæmme Naturkræfterne og bruge den som Drivkraft.

Aarhusegnens Vindmøller kan føre deres Historie omkring 800 Aar tilbage. En af de ældste er Aldrup Mølle, som er den første af Møllerne fra Aaens Udløb fra Solbjerg Sø mod Aarhus.  Møllen ligger ved Vejen fra Blegind til Tiset.  Mens Møllen ligger i Blegind, ligger den betydelige Aalekiste i Tiset Sogn.

Til evigeje i Domkapitlet

Hvornaar Møllen er oprettet, vides ikke, men rimeligvis er det sket i 12oo-Tallet.  Møllen nævnes allerede i 1289, da Erik Menved tilskødede ”Altorp Mølle” til Aarhus Domkapitel til evigt Eje.  Det kongelige Skøde er særdeles højtideligt affattet: ”Erik, af Gods Naade de Daners og Slavers Konge, hilser alle, hvem nærværende Skrift kommer for øje, evindelig i Herren.  Af vor Stamfaders Synd følger os alle, at den menneskelige Hukommelse er vaklende og skrøbelig, dersom ikke Begivenhedernes Rækkefølge støttes af Breves Ievende Vidnesbyrd.

  Af den Grund ville vi vitterliggøre for alle nærværende og kommende, at vi tit nærværende Brevvisere, vor Kristus elskede Kanniker i Aarhus, for de Tab, som de have lidt paa Ejendommen, tilhørende deres fælles Bo, ved Renselsen af vor Mølle i Aarhus, have overdraget og skødet for deres fornævnte Bord vor Mølle ”Altorp” med vor elskede Moders og andre vore Raadgiveres Samtykke.  Givet i Vordingborg Guds Aar 1289 paa den salig Ærkengel Michaels Dag i Nærværelse af førnævnte vor elskede Moder.  Som Vidne her David Thorstenson, vor elskede Køgemester.

Igen tilbage til Kronens Eje.

1668 fik Biskop Erik Grave kongelig Bevilling for sig, sin Hustru og en Søn.

Senere maa den være faldet tilbage tit Kronen, eftersom den kom ind under det skanderborgske Rytterdistrikts Gods.

 Ved Ryttergodsets Auktion 1767 købtes Møllen til selveje af daværende Fæster Benjamin Selmer.

 Efter et Par Ejerskifter købtes den 1834 af Rasmus  Chr.  Knudsen, Søn af Knud Rasmussen, Ingerslev Mølle.

Fra 1856 ejedes den af Johan Chr.  Bursche fra Kristrup ved Randers, der fik den ved Arv fra mødrene Side.  Efter hans Død 1917 overtoges Møllen af Sønnen

 Rasmus Chr.  Bursche, som atter 1920 solgte den tit sin Søn, Johan E. Bursche.

1935 sænkedes Vandstanden i Solbjerg Sø, og Stemmeretten ved Møllen ophævedes.  J. C. Bursche solgte Gaarden og Møllen, men beholdt Aalefiskeriet samt Retten tit Fiskeriet i Aaen og Søen til dennes Midte.

Vadmel fremstilledes paa Møllen

I det attende og ind i det nittende Aarhundrede var der et omfattende Stampeværk, hvor der tilberedtes Vadrnel, ligesom der kom en Feld-bereder fra Aarhus, der tilberedte Huder og kind.  Der var fire Vandhjul den Gang.

 Fra Solbjerg Sø er der kun lidt Fald til Aldrup Mølle, saa der 1936 kun var et Vandhjul, et saakaldt Strømhjul med en Diameter af 8 Alen.

 Mølleren i Aldrup Mølle havde ubegrænset Ret til Opdæmning af Vandet i Aaen, kun skulde han,  ”naar de Blegind Mænd ham derom advarer, lukke for Udløbet til Aaen ved dens Munding, mens de deres Enge i Hø bjerger”.

 Det var Bønderne i Solbjerg, Blegind og Tiset, der søgte til Møllen og fik deres Korn malet.

Ikke Vandkraft nok i Ingerslev.

Ingerslev Mølle ligger i Tiset Sogn, ikke langt fra Aldrup Mølle, en Del af Gaardens jorder ligger i Blegind Sogn.  Den er som alle de andre Møller meget gammel. lflg.  Pontoppidan havde den i 1740 et nyttigt Stampeværk.

 Den har ofte skiftet Ejer, og der kendes ikke ret mange af dem. 1850 hed Ejeren Sørensen.  Han solgte Møllen til Jens Fogh Nielsen, der byggede en Vindmølle, da Vandkraften var utilskrækkelig.

 Vindmøllen erstattedes senere af en Petroleums­motor. Jens F. Nielsen solgte i 1914 Møllen med den 42 Tdr, Land store Gaard til N. Karup fra Horsens, der igen mage­skiftede den til Thorvald Fogh fra Mæslinghøj. Thorvald Fogh drev Møllen som almindelig Kornmølle, indtil den i 1943 blev nedlagt som Mølle. I 1916 tilkøbte Thorvald Fogh 17 Tdr. Land fra Blegind Præstegaard, og senere er der tilkøbt 25 Tdr. Land fra samme, saa der nu er en Avling paa 8 5 Tdr. Land.

 Ingerslev Mølle malede og sigtede Bøndernes Korn i de omliggende Landsbyer. En Del kørte selv Kornet til Møllen, og fra Møllen kørte der Møllevogn ud og hentede Kornet fra de  længere bortliggende Gaarde.

 Thorvald Fogh bor endnu i Gaarden, som han solgte i 1945 til Sønnen Johs. Fogh.

Edslev Mølle er en af de faa Møller

med Overfalds-Hjul

Aadalen skifter Karakter ved Møllen og bliver dybere

med Bakker og Skrænter

Efter Aldrup og Ingerslev Møller følger Edslev Vandmølle, der ligger ved Kommunevejen fra Edslev til Hørning. Her ved Edslev Mølle skifter Aadalen Karakter. Den bliver dybere med Bakker og Skrænter, der mange Steder er bevoksede.

 Edslev Mølle er antagelig mindst 700 Aar gammel. Ved Uddybningen og Reguleringen af Aaen i 1946 fandt man Ca. 100 Meter Øst for Møllen en stor Stendækning, der gik fra Sydøst til Nordvest over Engdraget. Omtrent midt i denne

Dæmning laa der et ældgammelt svært Egefundament til et Slemmeværk.

Aaen har haft et andet Løb

Løbet bestod af svære Egestammer, hvori der var hugget Tap­hullet, hvorpaa et solidt Stemmeværk kunde anbringes. Dette gamle Stemmeværk viser, at Aaen i sin Tid er løbet igennem den nuværende Gaardsplads nord for Møllebygningen, hvad jeg ogsaa for over 50 Aar siden har faaet bekræftet af meget gamle Folk. Senere er Aaens Løb blevet ændret, saa den nu løber syd for Møllebygningen igennem Haven.

 Møllen har i Tidernes Løb haft forskellige Funktioner, først og fremmest naturligvis den at male Korn til Menneskeføde i Form af groft Rugmel, af dette Rugmel bagte Husmødrene Sigtebrød.

 Efterhaanden lærte Møllerne at sigte Melet og begyndte ogsaa at male Hvede og Byg til Mel og Gryn.

 Til at male det Korn, der skulde bruges til Mel, brugtes en fransk Kværn. Denne Kværn var lavet af flere flade Stykker Flintesten, der var sammensat som en almindelig rund Kværn med en bred Jernring om. Flinten havde den Fordel, at der ikke blev malet Støv af Stenen, der kunde gaa i Melet.

 At Bønderne mente, at Møllerens Behandling af Rugmelet havde stor Indflydelse paa, om Brødet blev godt, viser følgende: En Dag, jeg gik i Møllen, kom en Gaardmand og hans Kone kørende, og i højtidelig Tone spurgte de, hvordan jeg havde baaret mig ad med at male Melet, for det var ikke godt Brød, der var blevet af det sidste Mel, de havde faaet hjem fra Møllen.

 Det var ikke længe efter, at jeg var begyndt som Møller, saa jeg gav dem en Sludder om et eller andet og tænkte: Jeres Surdejg har vist ikke været, som den skulde være, eller Vandet har ikke haft den passende Varmegrad.

Korn til Grutning bliver Hovedopgaven

Efterhaanden begyndte de store Dampmøller at komme frem, hvorefter det gik af Brùg at male Mel og Gryn i Lands- bymøllerne. Disses Hovedopgave blev nu at male Korn til Grutning.

 Edslev Mølle har ogsaa i fordums Tid været brugt som Stam­pemølle. Dét var den Gang, Kvinderne selv klippede Faarene, selv spandt Ulden, vævede eller lod væve til Vadmel. For at denne Vadmel kunde blive, solid og varm, skulde den stampes, en Behandling, som foregik i mange Vandmøller.

 Tøjet blev lagt paa glat Underlag under rindende Vand, og nogle Stempler gik op og ned og stampede paa Tøjet. Der er endnu mange Vandmøller omkring i Landet, der kaldes Stampemøller.

 Edslev Mølle havde to Overfaldshjul. Det vil sige, at Vandet var dæmmet saa højt op, at det kunde gaa oven over Vandhjulet. Dette giver den største Kraft, der kan faas ved et Vand-hjul. At Edslev Mølle var kendt for sin gode Vandkraft, viser følgende:

 En Gang i Landsbyfællesskabets Tid, for over 200 Aar siden, sendte Gaardejer P. Munk i Solbjerg sin Karl de Ca. 1½ Mil til Edslev Mølle for at faa sit Korn malet til Mel og Gryn til Jule­bagningen. Da Karlen ankom til Edslev Mølle, fik han den Besked, at de havde alt det Korn, de kunde behandle inden Jul, og viste ham til Røde Mølle ved Voerladegaard. I Røde Mølle blev han vist til Ry Mølle. I Ry Mølle maatte han vente, til det blev hans Tur, saa det tog Tid, inden han kom hjem. Gaardejer Munk i Solbjerg troede, at Karlen havde solgt Køre­tøjet og var rømmet af Landet, men han kom da hjem med hvad der blev tilbage, efter at han havde betalt for Malingen og Kost og Ophold til sig selv og Hestene.

Edslev Mølle ikke en Slægtsejendom

Gennem de mange Aar, Edslev Mølle har bestaaet, har den naturligvis haft mange forskellige Ejere, men saá vidt vides har den aldrig været ejet af Samme Slægt gennem mere end tó Slægtled..

 En Mand ved Navn Benthin ejede Møllen ikke længe efter Aar 1800. Hans Datter boede paa Agerskov i Hørning Sogn som 80-aarig Enke i 1904. Mens Benthin ejede Møllen, brændte den. Branden var foraarsaget af, at en Vogn med ulæsket Kalk blev sat ind i Vognporten, efter at den havde været ude i stærkt Regnvejr.

 Møllen blev nu solgt til K. Jørgensen fra Seest Vandmølle ved Kolding.

Byggede Møllen op for et Læs Firskillinger!

Denne maatte nu bygge Gaarden op igen, men hertil skulde der jo Penge. Disse blev kørt hertil fra Seest Mølle i Vognlæs, der bestod af ene Firskillinger. Men, som det ofte gaar,  Faderen døde, og saa var der ikke flere Firskillinger. Følgen blev, at det Hus, der var bestemt til Lade, maatte omdannes til Stue­hus, og .det Stuehus, der skulde have ligget mellem Kommunevejen og Mølledammen, blev ikke opført.

 Jørgensen solgte Møllen til S. M. Sørensen fra Graa Vand­mølle i Lisbjerg Sogn. Sørensen var en driftig Mand, der bl. a. plantede en Plantage langs Aaen paa et hidtil uopdyrket Stykke Jord, samt plantede en stor Frugthave. For disse Plantninger tilkendte Hedeselskabet ham en Sølvskaal i Præmie. Han blev ogsaa Formand for det i Edslev i 1884 oprettede Andels­mejeri. Møllen drev han ved Forpagter, mens han selv drev den 70 Tdr. Land store Gaard, der hørte til Møllen. Efter hans Død i Slutningen af Aarhundredet beholdt hans Enke Be-driften i nogle Aar, til hun 1901 solgte Møllen med Ca. 30 Tdr. Land til en Svigersøn, Mikkel P. Mikkelsen fra Enslev. 1902 blev der oprettet fire Husmandsbrug efter den lige vedtagne Udstykningslov og bortsolgt en Parcel paa 9 Tdr. Land og en paa 11 Tdr. Land.

 M. P. Mikkelsen solgte i 1904 Møllen til Gunnar Fogh fra Ormslev, der i 1916 tilbagekøbte Parcellen paa de 11 Tdr. Land, saa der nu hører lidt over 41 Tdr. Land til Møllegaar­den. 1914 oprettedes eget Elektricitetsværk ved Vandkraft fra eget Lysforbrug. Dette var i Brug til 1937, da der blev indlagt Højspænding til Lys og Kraft. Vandkraften blev ogsaa brugt til at tærske ved.

 1918 byggedes nyt Stuehus. — Gunnar Fogh bor endnu i Møllegaarden, der 1949 blev overtaget af den yngste Søn, Jørgen Fogh. Mølleriet blev nedlagt 1942, og i 1951 blev selve Møllebygningen nedrevet.

Kancelliet bestemte

For mange Aar tilbage var der Møllemonopol, det vil sige, at Kancelliet bestemte, hvilke Møller de forskellige Landsbyer skulde have deres Korn malet hos, og selvfølgelig bestemte Kancelliet ogsaa, hvad Møllerne maatte tage i Told. Der maatte toldes 1 Pot (1 Liter) af hver Skæppe. Oven over Kværnen var der en Kube, der kunde tage en Tønde Korn. Paa dens Sider var der Mærker af blanke Søm for hver Skæppe. Mølleren havde en justeret Toldkop af Kobber uden Haandtag, deraf det Mundheld, at det eneste ærlige Lem af en Møller var hans Tommelfinger, der nødvendigvis maatte ned i Toldkoppen, naar han skulde tolde.

 Senere blev Betalingsmaaden, at Mølleren tog 5 pCt. af Kornet som Betaling, senere gik det over til Betaling i Penge efter Vægten. — Edslev Mølle havde altid god Søgning, før første Verdenskrig var der 110 - 120 større og mindre Land­brug, dér søgte til Møllen.

Mølleren kom lige efter Præsten

I Møllemonopolets Tid var Møllerne velstaaende Folk og meget ansete i Sognet. De kom i Rangfølge lige efter Præsten.

Da Møllemonopolet bortfaldt, dalede Møllerens Position i Byerne, men endnu ved Aarhundredeskiftet var der Rester af deres særlige Anseelse.

Mølle med Høle- og Skæreknivefabrik

Bodil Mølle ligger i Hørning Sogn. Den er. som de andre Møller ved Aarhus Aa meget gammel. I Danske Atlas staar:

 Ved Bodil Mølle er en Høele- og Skæreknivefabrik, som drives ved Vand, indrettet 1740 med kongelig Privilegium af Bertel Fisker. Det er den første Ejer, jeg ved at nævne. Den næste, der kendes, er Chr. Leth, der ifølge et gammelt Dokument ejede Møllen 1846. Efter ham kom Jens Dam, der selv drev den 70 Tdr. Land store Gaard sammen med Mølleriet, Darn byggede et Teglværk ved Bering Bro, dette er nu forsvundet.

Dam blev paa sin 70 Aars Fødselsdag udnævnt til Kammer­raad og boede sine sidste Aar i Hørning. Kaffehandler Søgaard fra Aarhus havde derefter Møllen, men afhændede den senere til Julius Leth fra Lethsminde i Hørning. Denne frasolgte 40 Tdr. Land, hvorpaa der blev bygget en Bondegaard, ”Høj­vang”, der ligger ved Dørup—Adslev Vejen og ejes af Martin Riis. 1905 blev der oprettet Ørreddamme i Engen langs Aaen ef­ter Pinds Mølle. Der har i Tidernes Løb været drevet et om­fattende Mølleri, ligesom der har været Stampeværk. Der har været tre Underfaldshjul.

Og Møllevognen fra Bodil Mølle gik langt ud i Landet. Der gik saaledes to faste ugentlige Ture til Viby ved Aarhus.

Vejen fra Dørup til Fusvad forbi Pinds Mølle gaar igennem Møllegaarden og over Møllebroen.

Bropenge for at passere Møllebroen

Faa Hundrede Meter før Gaarden staar en delt Vildtbanesten, som tydeligt viser, at der har været opsat en Bom.

 Dette kunde tyde paa, at der har været taget Bropenge for at komme over Møllebroen.

 Vildtbanestenen viser, at hertil gik den kongelige Vildtbane, der hørte til Skanderborg Slot. - De gamle Møllebroer var Træbroer, og de var ofte mindre godt vedligeholdt, saa der kunde tit være Fare ved at passere dem. Min Far fortalte, at en Gang han og min Mor kom kørende fra Jeksen paa Vej til Ormslev og vilde over Broen ved Bodil Mølle, gik nogle Planker i Stykker, saa det var med stort Besvær, de kom over Broen.

 1928 købte Fiskeriejer Johs. Roldsgaard Møllen med de re­sterende 30 Tdr. Land og  Fiskeret.

 Gaarden er bortforpagtet, men Fiskeriet drives videre af 0. Roldsgaard, Pinds Mølle, ved Fiskemester Thomsen, der bor ved Fiskeriet.

To Møllere forpligtede sig til ikke

fortrædige hinanden

Men før denne Overenskomst blev truffet, havde Ejerne paa Pinds Mølle og Bodil Mølle i adskillige Aar generet hinanden

Bodil Mølle og Pinds Mølle ligger , saa nær hinanden, at de to Møllere ved mange Lejligheder kunde fortrædige hinanden, og det er ogsaa sket, indtil der blev oprettet en Overenskomst.

Pinds Mølle er iøvrigt meget, meget gammel Den ligger kun faa Hundrede Meter fra Bodil Mølle, vel nok paa det smuk­keste, men samtidig ogsaa det mest afsides Sted i Aadalen.

 Pinds Mølle maatte rette sig efter Flodemaalet, et stemplet Mærke, der viste, hvor højt Vandet maatte stemmes op. Et saadant Flodemaal fandtes ved alle Møllerne. Hvis Mølleren i Pinds Mølle satte Vandet for højt op, gik Bodils Møllehjul i Bagvande, og dets Nyttevirkning blev mindre, og hvis Mølleren i Bodil Mølle trak Sluserne i Bunde, styrtede Vandet ned til Pinds Mølle og kunde da forvolde Oversvømmelser og Dærnningsbrud, hvis Mølleren i Pinds Mølle ikke blev advaret. - Om disse Forhold og forskelligt andet har jeg set et Dokument fra 1846, der omhandlede en Overenskomst, hvori Møl­ler Chr. Leth, Bodil Mølle, og Møller Peder Pedersen, Pinds Mølle, forpligter sig til ikke at genere hinanden med at Stemme for højt op eller lukke særlig meget Vand ud uden at advare.

 Den forannævnte Peder Pedersen er den første Ejer, jeg ved at nævne ved Pinds Mølle.

 Efter ham kom en ved Navn Brammer, en Broder til da­værende Biskop Brammer i Aarhus. — Mens han havde Møl­len, brændte Avlsbygningerne to Gange, mens Stuehuset begge Gange undgik Flammerne.

Byggede Gaard paa Møllejorderne

Denne Brammer byggede en Gaard paa en Del af Jorderne, den nuværende Pindsmøllegaard, og solgte Møllen med 18 Tdr. Land til David Hansen fra Vrønding. Denne drev Møllen i en Aarrække og solgte den til sin Kones Broder, Anders Vinter Hansen fra Vrønding, der ikke var fuldmyndig, saa han maatte søge om Myndighedsbevilling for at faa Næringsbevilling som Møller. 1904 solgte Vinter Hansen Møllen til et Interessent­skab, og han og fire Gaardmænd paa Egnen anlagde et bety­deligt Ferskvandsdambrug under Navnet Pinds Mølles Dam-kultur. Møllen blev nedlagt, og Vinter Hansen blev Forret­ningsfører for Fiskeriet og forpagtede Avlingen.

 Han opret­tede senere et Sommer-traktørsted ved Møllen. Dette er meget besøgt og drives nu af Rutebilejer Georg Bertelsen.

 En Attraktion for Traktørstedet er, at der til visse Tider er Adgang til at bese Fiskedammene og saa selvfølgelig de meget Smukke Omgivelser.

 I fordums Dage var der ved Møllen et Stampeværk og 176 ogsaa et Høleværk og en Skæreknivefabrik.

Dyrt at flytte en Mølle

Pinds Mølle har ikke altid ligget, hvor den nu ligger, men er blevet flyttet længere ned ad Aaen. Dette viser følgende Afskrift:

Vi Frederik den Syvende ... gjøre vitterlig: at Vi efter herom allerunderdanigst gjorte Ansøgning og Begæring samt de Os i den Anledning indgaaede Omstændigheder allerunder­danigst faa bevilget og tilladt, ligesom Vi og hermed bevilger og tillader, at Ejeren af Pinds Mølle, Kolt Sogn under Aarhus Amt i Vort Land Nørrejylland, Peder Pedersen, maa flytte bemeldte Mølle fra det Sted, hvor den nu staar, 297 Alen læn­gere hen imod Adslev Mark og i den opførende nye. Mølle indlægge og bruge de samme Qværne, som findes i den ældre, nemlig en Maleqværn, en Skalqværn og en Brækqværn paa Vilkaar af Forskrifterne i Forordning af 25. Juni 1790 og Andragende af 29. Juli 1846 være iagttagende,. samt at Møl­len der vedblive at staa for samme Hartkorn og Afgifter til Statskassen som hidtil er flyttet og sat i Gang paa det nye Sted inden et Aar fra denne Vor Bevillings Dato at regne. Saa skal han og i alle de Tilfælde, ihvor der maatte blive Spørgsmaal om Fortolkning af denne Vor allerhøjeste Bevillings Ord og Mening, være Vor Kendelse undergiven. Forbydende alle og enhver imod det som foran skrevet staar Hinder at gjøre.

 Givet i Vor kongelige Residensstad Kjøbenhavn den 6. September 1851.

Under vort kongelige Segl.

Efter Hans kongelige Majestæts allernaadigste Befaling Bevilling for Ejeren af Pinds Mølle under Aarhus Amt til at flytte bemeldte Mølle m. m.

Gebyr 43 Rigsbanks Daler 3 Sk. Sølv.

                                                                    K. Bisserup.

Som det ses,. var det baade omstændeligt og dyrt at faa Lov til at flytte en MølIe de 297 Alen.

 Et lille Træk viser, at Beboerne i Pinds Mølle kunde være af et lidt voldsomt Gemyt:

 Den 27. Marts 1664 var Jens Hovmand fra Labing i Følge med Rasmus Møller fra Bodil Mølle paa Vej til sin Trolovede i Bodil Mølle. Da de kom kørende forbi Pinds Mølle, saa Møl­lerens Søn, Peder Nielsen, der var Jens Hovmands Rival til dennes Trolovede, dem og kastede derfor en Sten efter dem. Den ramte Jens Hovmand, saa han fik Saar og Skade paa sit Kindben.

 Pinds Mølles Vogn kørte langt ud i Landet efter Bøndernes Korn. Der kørtes saaledes i mange Aar to ugentlige Ture til Gunnestrup lige ind til Jelshøj vel Ca. 12 km, foruden til Byerne i nærere Omegn.

 I 1939 solgte Interessentskabet Fiskeriet og Ejendommen til Fiskeriejer Johs. Roldsgaard, Horsens. Efter dennes Død dri­ves Fiskeriet videre af Fru Laura Roldsgaard og fem Børn som Interessentskab ved Navn I/S Pinds Mølles Damkultur ved Osvald Roldsgaard, Pinds Mølle.

Dørup Mølle har ofte skiftet Ejer

Dørup Mølle eller Lille Mølle ligger i Hørning Sogn, Den har ikke haft ret stor Betydning som Mølle, dels for sin afsides Beliggenhed og dels for de ikke gode Tilkørselsforhold. Der er et ret stort Bakkedrag syd for Møllen, og da der ikke er Bro over Aaen mod Nord, kommer dette Opland ikke Møllen tilgode.Gaardens jordtilliggende er ert bakket og ikke af bedste Bonitet, og desuden er der en del skov.

Møllen har ret ofte skiftet Ejere. Omkring 1900 blev Mølle­virksomheden standset, og der blev indrettet Fiskedamme, hvad Vandet egnede sig godt til, da der foruden Aavandet var et stort Væld af køligt. Vand ud fra Bakkedraget.

Peder Pedersen, der ejede Møllen 1880, uddrog et Slægts­navn af dette Væld, idet han lod sine Børn døbe Bakkestrøm.

I 1942 købte Fiskeriejer Johs. Roldsgaard den da 70 Tdr. Land store Gaard med Fiskeri og Mølle for 57.000 Kr., men fra­solgte umiddelbart derefter 34 Tdr. Land. De resterende 36 Tdr. Land er bortforpagtet, men Fiskeriet drives Videre ved 0. Roldsgaard i Pinds Mølle.

  Mølleren i Tarskov havde sin faste Kirkestol i Ormslev Kirke

 Og Møllen havde med sine 197 Tdr. Land Tilliggende sin egen Matrikulatur

 Tarskov Mølle ligger i Harlev Sogn og Framlev Herred. Tidligere hørte den og Harlev Mølle til Ormslev Sogn og Ning Herred, da Aarhus Aa gjorde Skel mellem Sognene og Herre­derne. Begge Møllerne ligger paa den sydlige Side af Aaen, men har begge Jord paa den nordlige Side.

 For flere Hundrede Aar siden var Herskabet paa Tarskov Mølle et af de syv Herskaber, der havde fast Kirkestol i Orms­lev Kirke.

 Gaardens Jordtilliggendè er 197 Tdr. Land, og den har Matr. Nr. 1 af Tarskov Mølle.

Det vil altsaa sige, at den har Sit eget Matrikùlatur, da der ikke er andre Matrikelnumre af Tarskov Mølle.

 De første Oplysninger om Tarskov Mølle findes i et Skøde af 1655 fra Chr. Urne Jørgensen til Marsvinsholm til Anselm Podewidtz til Gram paa Hovedgaarden Lyngbygaard med Til­liggende, bl. a. Tharschou Mølle Hallvuff Sogn. Fæster af Ej­endommen var Peder Thomissen. 1681 solgte Podewidtz’ Enke, Magdalene V. Thienen, Lyngbygaard og Gods til Hofjæger­mester Hans Arenfeldt Mogensen til Rugaard, der igen solgte Godset til Johan Amt, Aarhus. Denne frasolgte i 1691 Møllen til Jens Sveigaard, Aarhùs.Tarskov Mølle har herefter haft følgende Ejere:

1709 Ger­hardt Veghorst af København. —  1714 Søren Mortensen, Aar­hus, hvis Enke giftede sig med Hans Leth, der blev Ejer 1732, —                  1746 Morten Sørensen, Søn af førnævnte Søren Mortensen. — 1757 Jokum Harbo. — 1788 Rasmus Wilstrup. — 1794 Jens Lassen, der døde 1804. — Ved Auktionen 1805 Bagge Løhme og Anders Terkildsen. — 1812 Peter Wernemose Schan­dorff. — 1818 Byfoged Bagger af Skanderborg. — 1822 Thor­vald Johan Hansen.

1830 overtog Thomas Secher Schmidt fra Dronningborg Møllen. — 1884 Peder Otto Schmidt, Søn af Thomas S. Schmidt, og 1907 Otto A. Schmidt. Denne er født paa Møllen 1869 og gift 1915 med Mary Margrete Sørensen fra Vedslet Mølle. 1943 overtog Peder Otto Schmidt, der er født paa Møl­len, Ejendommen. Han blev gift 1943 med Inger Jensen fra Aabolund.

Vandkraften bruges endnu

Vandkraften bruges endnu til at male det Korn, der bruges til Opfodring Bedriften. Det er den eneste Mølle, der endnu er i Brug af samtlige ni Møller. Der har været to Underfalds - hjul og altid rigelig Vand til Møllen.

Den første, Schmidt, der havde Møllen, tilplantede et Stykke uopdyrket Jord midt i Marken, saa der nu er en god Skov paa flere Tønder Land. Stuehuset i Tarskov Mølle er opført for Ca. 200 Aar siden af Materialer fra Skanderborg Slot.

Den daværende Ejer havde en Broder, der købte to Fløje af Slottet. Sten og Døre m. v. blev kørt til Tarskov Mølle og brugt til Opførelse af Stuehuset. 

Stenene var Munkesten. Den nuværende Ejer forandrede lidt ved Huset og saa, at den første Sten var mærket med tre Hjerter. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at de alle var mærket saadan. De var fabrikeret i Altona.

 Da den nuværende Ejer overtog Ejendommen, var de fleste af Avlsbygningerne udtjent, og han har derfor opført en ny Kostald med Plads til 90 Kreaturer og Plads til Udvidelse, to indendørs Ensilagebeholdere og en Kornsilo. Svinehuset er ud­videt. I det hele taget maa Avlsbygningerne betragtes som ret tidssvarende.

 Gaarden ligger lavt i Forhold til Mølledammen, ved Gravning, i Gaardspladsen fandt man en Meter længere nede en anden Brolægning og derunder Strandgrund. Det kunde tyde paa, at Fjorden fra Aarhus til Skibby har gaaet helt her op.

Tidligere Kobberværk i Harlev Mølle

Harlev Mølle kaldtes, i 1340 Hathelet Mølna. der har i Ti­dens Løb været et Jernmanufaktur, og i 1740 var der et Kob­berværk og et Høvleværk. Paa Marken ikke langt fra Stal­linggaards Skel har der været nogle Grave, der kaldtes Jern-gravene eller Malmgravene. Den første Ejer, der kendes, er Traktør Louis Johs. Schucany, der ejede Harlev Mølle 1831.

 Schucany købte 3 Gaarde i Harlev og en af de daværende  Harlevholm-gaarde og lagde dem under Harlev Mølle, saa den nu havde 22 Tdr. Hartkorn.

 Derefter gav han den Navnet "Ludvigsholm", antagelig efter sit eget Fornavn. Efter ham blev Kaptajn Bay Ejer af Møllen. Bay var Søkaptajn, men blev forelsket i en smuk Pige af god Familie. Han friede og fik Ja paa Betingelse af, at han forlod Søen. Han købte saa Harlev Mølle eller Ludvigsholm, som den da hed.

 Bay var en meget stridbar Herre, der var vanskelig at om­gaas. Der fortælles, at han engang gik op til Harlev Sognefor­standerskab og raabte: I er en Samling Dummehoveder, der tilsammen ikke har mere Forstand, end jeg har i min ene Lille­finger.

 1862 solgte Bay Ludvigsholm til Kaptajn J. Chr. Gydesen von Simesen for 95.000 Rigsbankdaler. Simesen havde Ludvigs-holm, til han døde i 1907. 1908—09 blev det meste af Jorden udstykket efter den første Udstykningslov. Der blev oprettet 13 gode Husmandsbrug, og Resten af Jorden med Bygningerne blev solgt til en Mand fra Djursland ved Navn Hansen, denne lavede Elektricitetsværk til eget Lysanlæg.

 Hansen solgte Ludvigsholm til Ole Hegelund, og efter hans Død overtog Jens Hegelund Ejendommen. Jens Hegelund har nu Lillering Overgaard.

 Ludvigsholm skiftede nogle Gange Ejer, til den i 1948 blev købt af Proprietær J. C. Pedersen for 327.000Kr. med delvis Besætning. Til Gaarden hører nu 147 Tdr. Land. Harlev Mølle har gennem Tiderne med sine to Undervandshjul malet Kornet for Omegnens Bønder. Vandkraften bruges ikke mere.

Aarhus Mølle var den betydeligste af alle Møllerne

Blandt Vandmøllerne ved Aarhus Aa har Aarhus Mølle sik­kert været den betydeligste baade efter sin Beliggenhed ved Byen, og fordi der jo stadig kommer mere Vand i Aaen fra de forskellige Tilløb Møllen, som ikke eksisterer mere, har ligget, hvor Anlægget ved Folkebiblioteket nu er. I min Barndom i 1880erne husker jeg, at den endnu var i virksomhed.

 Om Møllen skrives i Pontoppidans danske Atlas af 1768 følgende:

 Straks Vesten for Byen ligger den betydelige Mølle, Aarhus Mølle kaldet. Samme har fordum og fra gamle Tider af til­hørt Kongen og Kronen, thi i et Dokument af 1289 nævnes Kongens Mølle i Aarhuus.

En gammel Indskription paa Møllehuset vidner, at samme af derværende Lensmand Erik Lykke til Skovgaard er opbygt i 1581 og det ved en Bygmester fra Slesien, Andreas Possin. Anno 1623 befalede Kong Christian IV Lensmanden Laurids Lindenov til Overgaard at lade reparere den brøstfældige Møl­ledam og Møllen i Aarhus. Denne Mølle er siden af Kong Fri­derich III solgt og bortskødet, med Sigt, Sagefald og anden Herlighed og Rettighed til afgangne Kammerraad Jens Wis­sing og derefter gaaet i Arv til Familien.

 Ved kongelig Befaling af 18. Juli 1673 tilholdes Aarhuus Bys Indvaanere og de som pleje at søge Aarhuus Mølle ikke at drage til nogen anden Mølle at lade deres Korn male, under Straf af deres Heste og Vognes, samt medhavende Korns Kon­fiskation. Efter et dito Konge-Brev af 22. Januar 1689 skal Aarhuus Mølle henhøre under Havreballegaards Amt, Haslev Herred.

Den sorterer altsaa ikke under Byens Jurisdiktion, men under Haslev-Herreds Ting. Dog søger Beboeren og hans Folk Wor Frue Kirke i Aarhuus, og hvad Ministerialia, som der forefalder, forrettes af Præsterne til Wor Frue Kirke.

 Ved Møllen er en anselig smuk Bygning med en stor Frugt-have og en stor Eng, kaldet Kloster-Engen med videre. Denne Mølle er indrettet baade til Rug- og Maltmaling. Rug-Møllen har i fordums Tid været anlagt med 3 Qverne; men formedelst Mangel paa Vand, er den ene aftaget, saa der nu ej er mere end 2 Qverne. Malt-Møllen er forsynet med en Qvern, foruden en Heste-Mølle, som ej males andet paa end Malt.

 Broen over Aaen ved Aarhus Mølle skulde Mølleren selv vedligeholde. Der blev sat en Bom op, og saa blev det ogsaa til en indtægtskilde. Dette ophørte samtidig med, at andre Akci­albomme blev fjernet. Der var ogsaa et stort Jordtilliggende til Møllen.. Dette strakte sig langs Aaen efter Gellerup op over Silkeborg Landevej opefter Viborgvejen, forbi Charlottehøj.

 Mølleren maatte stemme Vandet i Aaen ret højt op, saa det kendtes paa Vandstanden i Brabrand SØ og Engene deromkring  helt til Aarslev Enge kunde det mærkes.

 En Mand nær de 100 Aar fortalte, at Bønderne i Byerne om­kring Brabrand Sø betalte Mølleejer Weis 40.000 Rigsdaler for at lade Vandet have sit frie Løb.

 Den sidste Møller ved Aarhus Vandmølle var A. S. Weis 1815—1889. Denne rejste Sagen om Museets Tilblivelse, skæn­kede Grunden, hvorpaa det staar og virkede utrættelig for dets Opførelse og Kunstsamlingernes Forøgelse.

Foranstående beskrivelse af møllerne er oprideligt skrevet af Gunnar Fogh og trykt i ”Aarhus Amtstidende”  ca. 1950. Også udgivet som et særtryk med billeder fra møllerne i området.

Retur til forsiden

Dette Websted blev sidst opdateret 30. januar 2010